Nyheder før 2019

Nyt håb for ægdonation i Danmark

Med det nyligt indgåede folketingsforlig og vedtagelsen af nye regler for ægdonation pr 1. juli 2016 er der skabt nyt håb for ægdonation i Danmark.
Der er ingen tvivl om, at netop ægdonation er et område, som har haltet bagefter i vores behandlingsmuligheder, og mange har ventet i årevis på ægdonation og flere er rejst til udlandet. Vi havde håbet lovændringen i 2012 med de nye donationsformer og løftet i kompensation fra 500 kr til 2400 kr pr. 1. juli 2015 havde øget antallet af ægdonationer mere end det er sket.
Den nuværende regel om at en ægdonor kun måtte donere på én klinik har givet mange problemer. Flere recipienter er kommet i klemme enten fordi de f.eks. har opbrugt behandlingsmulighederne i det offentlige med en kendt donor og gerne ville fortsætte på privat klinik med samme donor, eller at en recipient har ønsket barn nummer to med samme ægdonor og ingen af delene har været lovligt.
Med vedtagelsen af det nye forlig bliver reglen om, at en donor kun må donere på én klinik ophævet. Niveauet for kompensation bliver samtidig løftet til 7000 kr, hvilket er mere sammenligneligt med niveauet i nærtliggende lande som f.eks Sverige, hvor man har erfaret at ventelisten til ægdonation er forsvundet efter indførelse af en højere kompensation for donorernes indsats. Samme niveau er at finde i andre lande, som har velfungerende ægdonationsprogrammer.
Men ikke mindst ser vi meget frem til den oplysningskampagne, der vil blive iværksat af Sundhedsstyrelsen i det kommende efterår. Der er brug for saglig oplysning, der når vidt ud til unge kvinder om muligheden for at give æg- og dermed liv. Det er vores ønske, at vægten i kampagnen bliver lagt på dette, nemlig at ægdonation er en livgivende god gerning, der hjælper par, der ikke selv kan få børn uden ægdonation. Vi har et håb om, at dette vil øge antallet af donorer, idet vi tror, der er mange unge kvinder, der ikke ved, at det er muligt at donere æg.
Vi ser derfor med stor glæde og tilfredshed på, at der er lyttet til DFS’s anbefalinger for en ny vej frem for ægdonation.
Elisabeth Carlsen, Formand for Dansk Fertilitetsselskab, maj 2016.

Besparelser

I Danmark bruger vi kun 0,2 % af sundhedsbudgettet på assisteret reproduktion eller i alt 200 mio. kroner. Modsat mange andre områder i sundhedsvæsenet, er der ingen ventetidsgaranti på fertilitetsområdet, hvilket medfører længere ventetid til fertilitetsbehandling. Samfundsøkonomisk er det er en uhensigtsmæssig disposition, idet hvert barn der fødes bidrager positivt med godt 1 million i løbet af et livsforløb, og små fødselsårgange betyder færre til at forsørge den stigende andel af ældre. Og for de kvinder og mænd, der ikke får de børn, de ønsker er det en stor psykisk belastning og en stor sorg. 
Desværre er der ikke udsigt til forbedring af vilkårene for fertilitetsbehandling. Tværtimod, idet budgetterne beskæres hvert år, og de offentlige klinikker skal vende hver en sten for at få enderne til at nå sammen. Det betyder, at der må gås på kompromis i en grad, hvor det nu er relevant at spørge om kvaliteten kan opretholdes. Vil det i Danmark fremover være muligt at modtage sikker, effektiv og tilstrækkelig god fertilitetsbehandling? I Dansk Fertilitetsselskab er vi desværre ikke i tvivl om svaret, hvis ikke udviklingen vendes. Dansk Fertilitetsselskab vil gerne opfordre Sundhedsministeren og Regionerne til at opprioritere området og sikre at der tilføres de fornødne midler til ikke kun at sikre kvalitet i behandlingen af ufrivillig barnløshed men også til at fremme oplysning om reproduktiv sundhed og dermed undgå at så mange danskere rammes af reproduktion sygdom.

Kursen er sat

Det er med stor tilfredsstillelse, at vi nu kan notere den hidtil laveste tvillingerate ved fertilitetsbehandling i Danmark; således er der gradvist sket en mere end halvering af tvillingeraten fra 2014 til 2017 fra henholdsvis 10,7 % til 4,8 % på al IVF/ICSI behandling. Samtidig har vi været i stand til at fastholde fine graviditetsrater på gennemsnitlig 21 % per påbegyndt IVF/ICSI cyklus. Den lave tvillingerate skyldes at andelen af behandlinger, hvor der kun bliver lagt et befrugtet æg tilbage er steget i samme periode fra 55 % til 76 %.

I samme periode er der sket betydelige forbedringer i vores fryseteknik, således at flere befrugtede æg dyrkes videre til blastocyster. Det er i sig selv medvirkende til de fine graviditetsrater, men har også betydet en væsentlig ændring i vores frysebehandlinger, idet flere befrugtede æg nu cryopræserveres som blastocyster, som lægges tilbage et ad gangen. Andelen af frysebehandlinger, hvor der kun lægges et befrugtet æg tilbage er således øget fra 64 % i 2014 til 93 % i 2017 og samtidig er tvillingeraten faldet til 3 %.

Det er rigtig flotte tal, som vi kan være meget stolte og tilfredse med og som mere end noget andet er resultatet af en proces, der har udviklet sig i takt med nye behandlings-og fryseteknikker, sammenholdt med et ønske om at gøre vore behandlinger så sikre som mulige ved at holde tvillingeraten lav.

Elisabeth Carlsen, Formand DFS Maj 2018

Sædbank frifundet for alle anklager

Nordic Cryobank blev 21. december 2016 af Østre Landsret frifundet for ethvert ansvar i forbindelse med NF1 sagen. Flere forældre havde anlagt sag mod Nordic Cryobank, bl.a. med påstand om, at det var en fejl, at den pågældende donor var blevet godkendt som donor samt at sæd skal omfattes af produktansvarsloven.
Den helt klare frifindelse understreger, at vi i Danmark har et godt og sikkert system til screening af sæddonorer. Donorerne bliver lægeundersøgt og screenet for de mest almindelige arvelige sygdomme. Det er imidlertid også en væsentlig pointe, at man ikke kan screene for alting. Var donorsæd blevet omfattet af produktansvarsloven og forældrene tilkendt erstatning, ville det
have betydet, at der aldrig måtte kunne påvises genetiske fejl i donorsæd. Det ville så igen betyde, at vi ikke længere ville have donorsæd – af den simple årsag, at alle er bærere af forskellige arvelige sygdomme af større eller mindre betydning. Vi kunne følgelig have risikeret at måtte aflyse sæddonation fuldstændigt. Frifindelsen er derfor også til glæde for de mange barnløse.

Elisabeth Carlsen
Formand for Dansk Fertilitetsselskab

Strammere vilkår for fertilitetsbehandling i Danmark

Knap 5000 børn eller 8 % af årgangen blev sidste år undfanget efter assisteret reproduktion på en dansk fertilitetsklinik. Det svarer til tallene for de foregående år. Der er således fortsat et meget stort behov for fertilitetsbehandling i Danmark. Trods indsatsen fra fertilitetsklinikkerne er fødselsraten pr kvinde kun 1,69, og om end den er steget svagt fra sidste år, er vi stadig langt fra i stand til at reproducere os selv. Hver 10. kvinde i Danmark får enten aldrig børn eller får færre end ønsket og tæt på hver 4. mand får aldrig børn. En medvirkende faktor er utvivlsomt, at tidspunktet for at stifte familie af forskellige årsager udskydes. Graviditetschancen halveres fra 20 til 30 års alderen til knap 20 % pr cyklus. Det skyldes både at æggene bliver ældre men i høj grad også reproduktionssygdomme, som er langt den hyppigste sygdom i alderen 20 til 45 år.

Livet er farligt – biologiske realiteter i vores reproduktion

Donorsæd

Med de øgede muligheder for medicinsk hjælp til infertile glemmer vi nogle gange vores egen biologi. Dette ses bl.a. i den seneste udvikling i den ulykkelige sag om en sæddonor der var uvidende om, at 10 % af hans sædceller bar en genfejl – en mutation – for en alvorlig arvelig sygdom. Nu har nogle af de forældre, der fik sygt barn ved hjælp af donors sæd anlagt sag mod sædbanken bl.a. efter produktansvarsloven. Den bagved liggende tanke er altså, at man har købt et defekt produkt. Men kan man overhovedet tale om defekt sæd? Og er sæd i givet fald kun defekt, hvis der er tale om genetisk sygdom? Hvad med sæd, der ikke befrugter æggene? Vi bærer alle på mutationer i vores æg og sædceller. Og vi opdager dem, kun hvis de resulterer i sygdom hos os selv, i familien eller hos vores børn. Hvis man bærer et såkaldt dominant sygdomsgen ved man det stort set altid. For så er man normalt selv syg. Hvis der er tale om et såkaldt recessivt sygdomsgen skal vores partner have samme mutation, for at barnet bliver sygt. Det sker sjældent, fordi de fleste recessive genfejl forekommer med meget lav hyppighed i befolkningen.  Dette er et livsvilkår for os alle – også for dem der vælger at bruge sæd fra en donor. Man kan faktisk sige, at det er mere “sikkert” at bruge donorsæd end sæd fra en partner, da sæddonorer bliver udspurgt om arvelige sygdomme i familien og screenet for enkelte recessive sygdommen før de bliver godkendt som sæddonorer. Der findes altså ikke fejlfri sæd. Det er biologisk materiale, som ikke kan standardiseres. Og skal modtagere af donorsæd også undersøges for sjældne arvelige sygdomme så bør vi vel alle undersøges, inden vi sætte børn i verden.

At anlægge sag ved domstolene efter produktansvarsloven giver derfor hverken biologisk eller medicinsk mening. Det er efter Dansk Fertilitetsselskabs opfattelse udtryk for ukendskab til vores biologi. Derfor informeres modtagere af donor sæd og -æg skriftligt og mundtlig om disse forhold, og de underskriver også samtykkeerklæringer, hvor de tilkendegiver, at denne information er modtaget. Dansk Fertilitetsselskab (DFS) har stor forståelse for, at de familier, der har fået et barn med en alvorlig arvelig sygdom er i en ulykkelig situation. Men debatten og retssagen er desværre med til at skabe en opfattelse af, at man bør kunne forvente at blive behandlet ned fejlfri sæd. At sæd er et produkt på lige fod med enhver anden forbrugsvare. Dette er som anført ikke tilfældet.

SKAT som modspiller

SKAT har meldt sig på banen som en ny modspiller. Først med krav om moms på salg af sæd. Så vidt så godt- men alligevel ikke. SKAT har krævet moms på fertilitetsbehandling af alle kvinder/par, hvor kvinden ikke har en diagnose, dvs. både par hvor kvinden formodes at være rask, men hvor manden har nedsat sædkvalitet eller slet ingen sædceller og kvinder som er i fertilitetsbehandling uden mandlig partner. Det er et brud med al fornuft og en ny tolkning af momsloven, som netop fritager sundhedsbehandling for moms. SKAT hævder, at når der ikke er en kvindelig diagnose, er det ikke sundhedsbehandling og behandlingen er derfor ikke momsfritaget. Men SKAT overser eller ser bevidst bort fra det faktum, at halvdelen af al fertilitetsbehandling har en medvirkende eller primær mandlig faktor, som involverer, at kvinden i forholdet behandles. Godt 90 % af al fertilitetsbehandling i Danmark udføres på par, og det er naturligvis parrets samlede infertilitet, der afgør valg af behandlingstype. Det giver således hverken biologisk eller medicinsk mening alene at tale om kvindens diagnose i forbindelse med fertilitetsbehandling – der skal som bekendt to til at få børn.
Knap 10 % af fertilitetsbehandling i Danmark udføres på enlige og lesbiske. Men blot fordi man er enlig eller lesbisk er det ikke ensbetydende med at man ikke har et reproduktionsproblem. Det ved man ikke før der er forsøgt fertilitetsbehandling, og det viser sig faktisk, at mange har problemer med at opnå graviditet netop fordi de også kan have aflukkede æggeledere, blødningsforstyrrelser og endometriose og ikke ’blot mangler manden’.
SKAT tabte sagen i landsskatteretten, men har ikke villet erkende dette og går nu videre til EU domstolen. Kan det virkelig være rigtigt, at SKAT mener, at der skal lægges moms på at få hjælp til at blive forældre? Vi vil i Dansk Fertilitetsselskab gerne opfordre til, at SKAT besinder sig og ikke skaber en situation, hvor færre som følge af højere udgifter til behandling får mulighed for at blive forældre.
Elisabeth Carlsen , Formand for Dansk Fertilitetsselskab, April 2015

Det kunstige er nu væk!

Med vedtagelsen af den nye lov for vores område er ”kunstig befrugtning” blevet udskiftet med ”assisteret befrugtning”. For Dansk Fertilitetsselskab har det været vigtigt at få gennemført denne sproglige ændring både for at være på linje med de fleste andre europæiske lande men også af ”symbolske” årsager – der er ikke noget kunstigt i det vi laver – vi assisterer vores patienter i at opnå det de ønsker sig allermest – en graviditet.

Med den nye lov følger der også en del andre ændringer. Selv om 5-års fristen for nedfrosne æg og embryoner stadig gælder, er der nu åbnet mulighed for – på lægelig indikation – at forlænge nedfrysningstiden i tilfælde af alvorlig sygdom.

Dansk Fertilitetsselskab har netop modtaget den seneste bekendtgørelse som I kan finde her på siden og Sundhedsstyrelsens vejledning ventes indenfor de nærmeste uger. Link til bekendtgørelse

Forsiden flyttet den 7. januar 2014

SCREENINGSKRAV VED SÆD- OG ÆGDONATION

I Sundhedsstyrelsens brev af 11. juni 2013 til fertilitetsklinikker, gynækologer, sædbanker m.fl. specificeres screeningskravene til sæddonorer forud for donation – herunder sæddonorer som den modtagne kvinde/par selv har valgt.

Konsekvenserne af det krævede screeningsomfang samt praksis i regionerne omkring egenbetaling af ikke-anonym donorsæd betyder, efter Dansk Fertilitetsselskabs opfattelse, en genindførelse af brugerbetaling for en række former for behandling med assisteret reproduktion og det må forudses at de fleste former for sæddonation på kort sigt ikke længere er et reelt behandlingstilbud.

Dansk Fertilitetsselskab er bekendt med, at det i øjeblikket undersøges om tilsvarende screening er påkrævet også for ægdonorer. Såfremt dette er tilfældet vil det betyde et de-facto ophør af ægdonation i Danmark. se link

20. Juni 2013

Søren Ziebe

Formand Dansk Fertilitetsselskab

Social freezing

Senest er debatten om social freezing igen blevet aktuel. Dette skyldes ikke mindst at firmaer som Apple og Facebook tilbyder kvindelige ansatte, at de med firmaets hjælp kan få deres æg nedfrosset og dermed udskyde tidspunktet for børn. Tanken synes umiddelbart besnærende. Hvis vi fryser de overskydende koteletter har vi mad til en anden dag. Men sådan er vores biologi ikke. At nedfryse sine æg for så at kunne bruge dem senere er at købe et billet i et fertilitetslotteri. Og gevinstchancerne er ikke nær så gode som man kunne tro. Data viser at kun omkring 5 % af alle kvinders æg kan udvikle sig til et barn. 95 % har simpelthen ikke den tilstrækkelige kvalitet. Og ligesom frugtbare kvinder ikke bliver gravide i hver eneste cyklus trods ivrige forsøg tyder data på, at der heller ikke er mulighed for graviditet i hver IVF behandling. Faktisk ser det ud til at kun hver tredje IVF behandling har æg, der kan udvikle sig til et barn. Problemet er bare, at vi ikke kan afgøre det på forhånd. At gemme æggene til senere er derfor et lotteri. Fik man gemt tilstrækkeligt med æg og fik man gemt æg fra de cykler, hvor de rigtige æg var der. Svaret får man først, når det er for sent.
Derfor er 20 nedfrosne æg ikke nogen garanti for, at man senere skulle kunne få børn. Vi har en meget alvorlig forpligtelse til at informere patienterne realistisk, hvis de ønsker social freezing. Dertil kommer, at vi ikke i Danmark kan opbevare æggene i mere end 5 år. Et andet problem i forbindelse med social freezing er, at jo ældre man er, jo flere risici er der forbundet med graviditet og fødsel . At udskyde graviditeterne til senere i livet medfører stigning i obstetriske problemer. Dansk Fertilitetsselskab mener, at vi alle skal tage vores reproduktion alvorligt og få vores børn mens tid er. Vi lever længere og længere, men det tidsrum, hvor vi kan få børn har ikke flyttet sig det mindste. Beslutning om at få børn skal vi tage på samme tid i livet som vores forældre og bedsteforældre.
Søren Ziebe, Formand Dansk Fertilitetsselskab December 2014

Nedlægning af fertilitetsklinikker i Region Midtjylland
– Læs brev til Region Midtjylland

Ophævelse af indberetningspligten for vederlag ved sæddonation
– Læs brev fra ministeren

Svar fra Sundhedsministeren
–Læs brev

Brev fra DFS til Sundhedsministeren angående oocytdonation.
–Læs brev