Login



Glemt kodeord?
Glemt brugernavn?
Opret konto

Arkiv

Forside flyttet den 27. Maj 2016

Strammere vilkår for fertilitetsbehandling i Danmark

Knap 5000 børn eller 8 % af årgangen blev sidste år undfanget efter assisteret reproduktion på en dansk fertilitetsklinik. Det svarer til tallene for de foregående år. Der er således fortsat et meget stort behov for fertilitetsbehandling i Danmark. Trods indsatsen fra fertilitetsklinikkerne er fødselsraten pr kvinde kun 1,69, og om end den er steget svagt fra sidste år, er vi stadig langt fra i stand til at reproducere os selv. Hver 10. kvinde i Danmark får enten aldrig børn eller får færre end ønsket og tæt på hver 4. mand får aldrig børn. En medvirkende faktor er utvivlsomt, at tidspunktet for at stifte familie af forskellige årsager udskydes. Graviditetschancen halveres fra 20 til 30 års alderen til knap 20 % pr cyklus. Det skyldes både at æggene bliver ældre men i høj grad også reproduktionssygdomme, som er langt den hyppigste sygdom i alderen 20 til 45 år.

Besparelser

I Danmark bruger vi kun 0,2 % af sundhedsbudgettet på assisteret reproduktion eller i alt 200 mio. kroner. Modsat mange andre områder i sundhedsvæsenet, er der ingen ventetidsgaranti på fertilitetsområdet, hvilket medfører længere ventetid til fertilitetsbehandling. Samfundsøkonomisk er det er en uhensigtsmæssig disposition, idet hvert barn der fødes bidrager positivt med godt 1 million i løbet af et livsforløb, og små fødselsårgange betyder færre til at forsørge den stigende andel af ældre. Og for de kvinder og mænd, der ikke får de børn, de ønsker er det en stor psykisk belastning og en stor sorg. 
Desværre er der ikke udsigt til forbedring af vilkårene for fertilitetsbehandling. Tværtimod, idet budgetterne beskæres hvert år, og de offentlige klinikker skal vende hver en sten for at få enderne til at nå sammen. Det betyder, at der må gås på kompromis i en grad, hvor det nu er relevant at spørge om kvaliteten kan opretholdes. Vil det i Danmark fremover være muligt at modtage sikker, effektiv og tilstrækkelig god fertilitetsbehandling? I Dansk Fertilitetsselskab er vi desværre ikke i tvivl om svaret, hvis ikke udviklingen vendes.

Dansk Fertilitetsselskab vil gerne opfordre Sundhedsministeren og Regionerne til at opprioritere området og sikre at der tilføres de fornødne midler til ikke kun at sikre kvalitet i behandlingen af ufrivillig barnløshed men også til at fremme oplysning om reproduktiv sundhed og dermed undgå at så mange danskere rammes af reproduktion sygdom.

SKAT som modspiller

SKAT har meldt sig på banen som en ny modspiller. Først med krav om moms på salg af sæd. Så vidt så godt- men alligevel ikke. SKAT har krævet moms på fertilitetsbehandling af alle kvinder/par, hvor kvinden ikke har en diagnose, dvs. både par hvor kvinden formodes at være rask, men hvor manden har nedsat sædkvalitet eller slet ingen sædceller og kvinder som er i fertilitetsbehandling uden mandlig partner. Det er et brud med al fornuft og en ny tolkning af momsloven, som netop fritager sundhedsbehandling for moms. SKAT hævder, at når der ikke er en kvindelig diagnose, er det ikke sundhedsbehandling og behandlingen er derfor ikke momsfritaget. Men SKAT overser eller ser bevidst bort fra det faktum, at halvdelen af al fertilitetsbehandling har en medvirkende eller primær mandlig faktor, som involverer, at kvinden i forholdet behandles. Godt 90 % af al fertilitetsbehandling i Danmark udføres på par, og det er naturligvis parrets samlede infertilitet, der afgør valg af behandlingstype. Det giver således hverken biologisk eller medicinsk mening alene at tale om kvindens diagnose i forbindelse med fertilitetsbehandling - der skal som bekendt to til at få børn.
Knap 10 % af fertilitetsbehandling i Danmark udføres på enlige og lesbiske. Men blot fordi man er enlig eller lesbisk er det ikke ensbetydende med at man ikke har et reproduktionsproblem. Det ved man ikke før der er forsøgt fertilitetsbehandling, og det viser sig faktisk, at mange har problemer med at opnå graviditet netop fordi de også kan have aflukkede æggeledere, blødningsforstyrrelser og endometriose og ikke ’blot mangler manden’.

SKAT tabte sagen i landsskatteretten, men har ikke villet erkende dette og går nu videre til EU domstolen. Kan det virkelig være rigtigt, at SKAT mener, at der skal lægges moms på at få hjælp til at blive forældre? Vi vil i Dansk Fertilitetsselskab gerne opfordre til, at SKAT besinder sig og ikke skaber en situation, hvor færre som følge af højere udgifter til behandling får mulighed for at blive forældre.

Elisabeth Carlsen , Formand for Dansk Fertilitetsselskab, April 2015

Forsiden flyttet den 15. april 2015

Livet er farligt - biologiske realiteter i vores reproduktion

Donorsæd

Med de øgede muligheder for medicinsk hjælp til infertile glemmer vi nogle gange vores egen biologi. Dette ses bl.a. i den seneste udvikling i den ulykkelige sag om en sæddonor der var uvidende om, at 10 % af hans sædceller bar en genfejl - en mutation - for en alvorlig arvelig sygdom. Nu har nogle af de forældre, der fik sygt barn ved hjælp af donors sæd anlagt sag mod sædbanken bl.a. efter produktansvarsloven. Den bagved liggende tanke er altså, at man har købt et defekt produkt. Men kan man overhovedet tale om defekt sæd? Og er sæd i givet fald kun defekt, hvis der er tale om genetisk sygdom? Hvad med sæd, der ikke befrugter æggene? Vi bærer alle på mutationer i vores æg og sædceller. Og vi opdager dem, kun hvis de resulterer i sygdom hos os selv, i familien eller hos vores børn. Hvis man bærer et såkaldt dominant sygdomsgen ved man det stort set altid. For så er man normalt selv syg. Hvis der er tale om et såkaldt recessivt sygdomsgen skal vores partner have samme mutation, for at barnet bliver sygt. Det sker sjældent, fordi de fleste recessive genfejl forekommer med meget lav hyppighed i befolkningen.  Dette er et livsvilkår for os alle - også for dem der vælger at bruge sæd fra en donor. Man kan faktisk sige, at det er mere "sikkert" at bruge donorsæd end sæd fra en partner, da sæddonorer bliver udspurgt om arvelige sygdomme i familien og screenet for enkelte recessive sygdommen før de bliver godkendt som sæddonorer. Der findes altså ikke fejlfri sæd. Det er biologisk materiale, som ikke kan standardiseres. Og skal modtagere af donorsæd også undersøges for sjældne arvelige sygdomme så bør vi vel alle undersøges, inden vi sætte børn i verden.

At anlægge sag ved domstolene efter produktansvarsloven giver derfor hverken biologisk eller medicinsk mening. Det er efter Dansk Fertilitetsselskabs opfattelse udtryk for ukendskab til vores biologi. Derfor informeres modtagere af donor sæd og -æg skriftligt og mundtlig om disse forhold, og de underskriver også samtykkeerklæringer, hvor de tilkendegiver, at denne information er modtaget. Dansk Fertilitetsselskab (DFS) har stor forståelse for, at de familier, der har fået et barn med en alvorlig arvelig sygdom er i en ulykkelig situation. Men debatten og retssagen er desværre med til at skabe en opfattelse af, at man bør kunne forvente at blive behandlet ned fejlfri sæd. At sæd er et produkt på lige fod med enhver anden forbrugsvare. Dette er som anført ikke tilfældet.

Social freezing

Senest er debatten om social freezing igen blevet aktuel. Dette skyldes ikke mindst at firmaer som Apple og Facebook tilbyder kvindelige ansatte, at de med firmaets hjælp kan få deres æg nedfrosset og dermed udskyde tidspunktet for børn. Tanken synes umiddelbart besnærende. Hvis vi fryser de overskydende koteletter har vi mad til en anden dag. Men sådan er vores biologi ikke. At nedfryse sine æg for så at kunne bruge dem senere er at købe et billet i et fertilitetslotteri. Og gevinstchancerne er ikke nær så gode som man kunne tro. Data viser at kun omkring 5 % af alle kvinders æg kan udvikle sig til et barn. 95 % har simpelthen ikke den tilstrækkelige kvalitet. Og ligesom frugtbare kvinder ikke bliver gravide i hver eneste cyklus trods ivrige forsøg tyder data på, at der heller ikke er mulighed for graviditet i hver IVF behandling. Faktisk ser det ud til at kun hver tredje IVF behandling har æg, der kan udvikle sig til et barn. Problemet er bare, at vi ikke kan afgøre det på forhånd. At gemme æggene til senere er derfor et lotteri. Fik man gemt tilstrækkeligt med æg og fik man gemt æg fra de cykler, hvor de rigtige æg var der. Svaret får man først, når det er for sent.

Derfor er 20 nedfrosne æg ikke nogen garanti for, at man senere skulle kunne få børn. Vi har en meget alvorlig forpligtelse til at informere patienterne realistisk, hvis de ønsker social freezing. Dertil kommer, at vi ikke i Danmark kan opbevare æggene i mere end 5 år. Et andet problem i forbindelse med social freezing er, at jo ældre man er, jo flere risici er der forbundet med graviditet og fødsel . At udskyde graviditeterne til senere i livet medfører stigning i obstetriske problemer.

Dansk Fertilitetsselskab mener, at vi alle skal tage vores reproduktion alvorligt og få vores børn mens tid er. Vi lever længere og længere, men det tidsrum, hvor vi kan få børn har ikke flyttet sig det mindste.  Beslutning om at få børn skal vi tage på samme tid i livet som vores forældre og bedsteforældre.

Søren Ziebe, Formand Dansk Fertilitetsselskab December 2014

Forsiden flyttet den. 19. februar 2014

Det kunstige er nu væk!

Med vedtagelsen af den nye lov for vores område er ”kunstig befrugtning” blevet udskiftet med ”assisteret befrugtning”. For Dansk Fertilitetsselskab har det været vigtigt at få gennemført denne sproglige ændring både for at være på linje med de fleste andre europæiske lande men også af ”symbolske” årsager – der er ikke noget kunstigt i det vi laver – vi assisterer vores patienter i at opnå det de ønsker sig allermest – en graviditet.

Med den nye lov følger der også en del andre ændringer. Selv om 5-års fristen for nedfrosne æg og embryoner stadig gælder, er der nu åbnet mulighed for – på lægelig indikation – at forlænge nedfrysningstiden i tilfælde af alvorlig sygdom.

Dansk Fertilitetsselskab har netop modtaget den seneste bekendtgørelse som I kan finde her på siden og Sundhedsstyrelsens vejledning ventes indenfor de nærmeste uger. Link til bekendtgørelse

Forsiden flyttet den 7. januar 2014

SCREENINGSKRAV VED SÆD- OG ÆGDONATION

I Sundhedsstyrelsens brev af 11. juni 2013 til fertilitetsklinikker, gynækologer, sædbanker m.fl. specificeres screeningskravene til sæddonorer forud for donation – herunder sæddonorer som den modtagne kvinde/par selv har valgt.

Konsekvenserne af det krævede screeningsomfang samt praksis i regionerne omkring egenbetaling af ikke-anonym donorsæd betyder, efter Dansk Fertilitetsselskabs opfattelse, en genindførelse af brugerbetaling for en række former for behandling med assisteret reproduktion og det må forudses at de fleste former for sæddonation på kort sigt ikke længere er et reelt behandlingstilbud.

Dansk Fertilitetsselskab er bekendt med, at det i øjeblikket undersøges om tilsvarende screening er påkrævet også for ægdonorer. Såfremt dette er tilfældet vil det betyde et de-facto ophør af ægdonation i Danmark. se link

20. Juni 2013

Søren Ziebe

Formand Dansk Fertilitetsselskab

 

Forsiden flyttet den 8. juni 2012

Brugerbetaling forventes afskaffet den 1. januar 2012.

 

Onsdag den 21. december 2011 har folketinget 3. behandling af Finansloven, hvor lovforslag om afskaffelse af brugerbetaling på fertilitetsområdet også indgår. Vor forventning er, at vi går tilbage til de regler som var gældende på fertilitetsområdet indtil 1. januar 2011.

Dette forventes at indebære:

 

At oplægning af æg og insemination pr. 1. januar 2012 bliver gratis på de offentlige klinikker, mens der stadig vil være en mindre egenbetaling til medicin.

 

Da klinikkerne ikke kan forvente at få information fra Sundhedsministeriet, om hvordan lovforslaget skal udmøntes før tidligst mellem jul og nytår, kan følgende link give den nyeste viden på området.

 

Ministeriets nyheds-link er: http://www.im.dk/Aktuelt/Nyheder/Sygehusvaesen/2011/november/orientering.aspx

 

Ad. medicinudgifter

Regeringen har fremsat et lovforslag, der indebærer, at den i 2011 øgede egenbetaling til fertilitetsmedicin afskaffes pr. 1. januar 2012. Fra dette tidspunkt beregnes tilskuddet til fertilitetsmedicin efter de almindelige regler for beregning af tilskud, som gælder for al anden tilskudsberettiget medicin. Det indebærer, at der efter en egenbetaling på maksimalt 3.655 kr. per tilskudsår, er fuldt tilskud efter at "Kronikertilskud" er tilkendt.

 

Lovforslaget indeholder nogle overgangsregler, for de patienter, som har haft udgifter til fertilitetsmedicin i forbindelse med behandlinger i 2011. Grundprincippet er, at man ikke vil blive stillet dårligere, end man kunne forvente efter de gældende regler. Har man fx i perioden 1. marts 2011 til 31. december 2011 betalt 15.000 kr. for sin fertilitetsmedicin, sikrer overgangsreglerne, at ens fertilitetsmedicin bliver gratis indtil den 29. februar 2012. Herefter vil man i henhold til de nye regler skulle betale de første 3.655 kr., hvorefter medicinen atter er fuldt tilskudsberettiget. Det er forudsat i lovforslaget, at der foretages nogle systemtekniske ændringer i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR), der sikrer, at patienter, der er omfattet af overgangsreglerne, automatisk bliver stillet som forudsat og derfor ikke skal foretage sig yderligere.

 

Spørgsmål angående medicintilskud bedes rettet til Apotekerne.

 

DFS’s bestyrelse, 16. december 2011

 

Dansk Fertilitetsselskabs årsmøde
10. - 11. marts 2012
på Hotel Legoland i Billund.
Foreløbigt program
Tilmeld dig her.

 

Brugerbetaling for fertilitetsbehandling var både menneskeligt og økonomisk uansvarligt

 

Det er derfor med glæde, at Dansk Fertilitetsselskab erfarer, at den nye regering nu har valgt igen at give patienter fri og lige adgang til offentlig fertilitetsbehandling, og at dette allerede bliver gennemført fra årsskiftet.

 

Der har i det forløbne år været fremført en lang række faglige argumenter mod indførelse af brugerbetaling for barnløshedsbehandling – ikke mindst ved høringen ”Kunstig Befrugtning – før og efter brugerbetaling”, som blev afholdt på Christiansborg den 25. oktober 2010.

 

Den nye regering har valgt at lyttet til eksperterne, til de faglige argumenter samt til de undersøgelser af brugerbetalingens konsekvenser, som Dansk Fertilitetsselskab har lagt frem.
Dansk Fertilitetsselskab opfatter samlet set dette som et vigtigt og lovende signal for en fremtidig ansvarlig sundhedspolitik, der er baseret på den bedst tilgængelige viden.

 

I Danmark fødes 10% af vore børn efter ”assistance” på fertilitetsklinikkerne. Og Danmark har i mange år spillet en fremtrædende rolle internationalt omkring forskning i årsagerne til barnløshed, udvikling af bedre behandlinger mod barnløshed og follow-up af de mange børn, der er det dejlige resultat af vores arbejde. Alt dette blev kompromitteret af den tidligere regerings beslutning om brugerbetaling.

 

Dansk Fertilitetsselskab vil derfor opfordre den nye regering til at sikre de fortsatte muligheder for solid forskning indenfor assisteret reproduktion og i den underliggende biologi.

Men vi vil også opfordre regeringen til at nedsætte en ”reproduktionskommission”, der skal have til formål at styrke indsatsen omkring forebyggelse, behandling og forskning indenfor reproduktiv sundhed samt at øge bevidstheden i den generelle befolkning om reproduktive risikofaktorer og konsekvenser af de valg, som vi alle må træffe i livet.

 

31. oktober 2011 / Karin Erb

 

 

NYE TAL samlet af Dansk Fertilitetsselskab: På de offentlige fertilitetsklinikker ses et betragteligt fald i både antallet af henvisninger og af antallet af behandlinger efter brugerbetalingens indførelse den 1. januar 2011.

 

På Dansk Fertilitetsselskabs årsmøde præsenterede vi data, som viste, at de offentlige klinikker samlet set oplevede et fald på ca. 20 % i antallet af behandlinger med assisteret reproduktion i årets to første måneder efter indførelsen af brugerbetaling.

 

Det viser sig nu i en netop afsluttet opgørelse, at denne tendens holder, idet antallet af behandlinger med IVF/ICSI er faldet med 23,4 % og antallet af inseminationer er faldet med 25,2 % i de første 3 kvartaler af 2011 sammenlignet med data fra samme periode i 2010. Data er samlet fra alle de 9 offentlige klinikker.

 

Udover antallet af udførte behandlinger har vi samlet data for antal ny-henviste patienter til behandling for ufrivillig barnløshed på de offentlige klinikker.

Der ses samlet for klinikkerne en nedgang i antal nyhenvisninger til assisteret reproduktionsbehandling på 30,4 %. Det er dette fald som reelt viser, hvilken negativ effekt brugerbetalingen har på den fremtidige behandling af barnløse og for forventningerne til antallet af fødte børn efter behandling.

 

Antal nye henvisninger i de første 3 kvartaler af 2009, 2010 og 2011.
Tallene på x-aksen viser de 9 offentlige klinikkers henvisninger.
 


henvisninger-2.jpg

 

Dansk Fertilitetsselskab må efter denne opgørelse igen på det kraftigste henlede opmærksomheden på den negative effekt brugerbetalingen har på søgningen til behandling for ufrivillig barnløshed i det offentlige danske sundhedsvæsen.

 

Dansk Fertilitetsselskab

17. oktober 2011

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Høring over forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring sundhedsloven.Se høringssvar fra DFS, DSOG og LSV. Læs her.


Nedlægning af fertilitetsklinikker i Region Midtjylland
- Læs brev til Region Midtjylland

Ophævelse af indberetningspligten for vederlag ved sæddonation
- Læs brev fra ministeren

Svar fra Sundhedsministeren
-
Læs brev


Brev fra DFS til Sundhedsministeren angående oocytdonation.
-
Læs brev